Generel løbsinformation

  • Løberuterne vil være afmærket med skiltanvisninger før sving, pile på jorden og markeret med plastikbånd efter sving. Der vil ikke være personale ude på løberuten.
  • Skilte med hvid baggrund til 3, 5 og 10 km.
  • Skilte med rød baggrund for halvmarathon.
  • Cykelruterne vil være afmærket med særlige skilte 100 og 25 m før, der skal drejes, pile på asfalten samt med bemandede poster med signalflag ved de større venstresving.
  • Cykler bedes stillet, så de ikke ligger til gene for andre på jorden.
  • Alle ryttere skal bære hjelm. 

Løb

3 KM

Halvdelen af ruten går ad skovvej og resten primært ad alléen til Krengerup Gods. Der er enkelte bakker i skoven.

5 KM

Over halvdelen af ruten går ad skovveje og der er et par gode bakker undervejs. Fra Nyrup løbes ad landevej til Krengerup Slot.

10 KM

Ruten går mod Nårup ad alléen, ad Holtevej og videre ad markvej og derpå ad jernbanespor til Nårup. Fra Nårup ad Skovvej til Danmarks Fuglezoo, hvor der løbes ind i skoven. Her er tre gode bakker, som skal forceres. Fra Nyrup løbes tilbage til Krengerup Slot.

Halvmarathon 21,27 KM

De første små 9 km følger 10 km ruten. I Nyrup skiller den og fortsætter til Ørsted Forsamlingshus. Der er væskedepot i Nyrup. Fra Ørsted løbes mod Frøbjerg og igen mod Nyrup ved Frøbjerg Forsamlingshus. Væskedepot passeres igen. Videre mod Krengerup Gods, men inden drejes til venstre ind i skoven, hvor der løbes en sløjfe på et par km, inden ruten afsluttes i målområdet på Godset.

Skilte for halvmarathon ruten vil være med rød baggrund. Markeringsbånd og pile på vejen sikrer, man er på rette vej.

Cykling

Ruten går fra Krengerup Gods mod Vedtofte ad Nårupvej, Jesgyden mod Ørsted, Præstegyden, Nyrupvej. Væskedepot passeres inden venstre sving mod Frøbjerg ad Nydamsvej. Ved Frøbjerg Forsamlingshus til højre ad Frøbjergvej. Til venstre ad Brændholtvej - Lilleskovvej til Tommerup St.. Lige ud ad Storskovvej, kort efter til venstre ad Høgsholtvej, forbi Tommerup Hallerne Fyrtårnet, til højre ad Sortebrovej mod Tommerup. Til højre inden byen ad Skovstrupvej, venstre ad Kivsmosevej, højre ad Krengerupvej mod Nårup, gennem Nårup og videre til venstre ad Holtevej, Hjortholmvej og ad Krengerupvej tilbage til Krengerup Gods. Der vil være skilte fra 100 m inden, når der skal drejes samt bemandede poster med signalflag ved de store venstre sving.

26 KM

Denne rute indeholder samlet  282 højde meter.

53 KM

Denne rute gentager 26 km ruten 2 gange og giver samlet 564 højde meter.

Alle ruterne kan downloades her: link