Så er vi klar til Krengerupløbet 2019 – Det 5 i rækken!

Igen bliver det 2. påskedag, som i år falder d. 22. april.

Som sidste år vil der være 4 distancer at vælge i mellem: 3, 5, 10 km og halvmaraton.

I år bliver der igen mulighed for at cykle. Der er afsat en godt 27 km lang rute ad landeveje, som kan cykles en eller to gange.

Som de andre år er løbet et charity-løb, hvor overskuddet går til et godgørende formål.

I år er det Børn, Unge og Sorg der får overskuddet og Team Giv Håb vil være til sted omkring cykelarrangementet.

Der er mulighed for bad og omklædning på Glamsbjerg Fri- og Efterskole, Krengerupvej 100, 5620 Glamsbjerg ca. 3 km fra målområdet.

Vi er glade for igen at kunne tilbyde Krengerupløbet og håber rigtig mange vil komme og deltage.

 

Bedste hilsner og vel mødt!

Familien Petersen og venner